KIRKEÅRET
Vær velkommen Herrens år..
Det nye kalenderår begynder Nytårsdag – den 1. januar.
Det ved vi, for sådan er det hvert eneste år. Kalenderen afhænger af solen.
Kirkeåret derimod, det begynder ikke på en fast dato. Kirkeåret begynder med første søndag i advent – altid på en søndag, men hvilken dato, det afhænger af månen.
I kirkeåret er der perioder til indavendt, stille eftertanke og perioder til fest og fælleskab. Kirkeåret er en tilbagevendende perlerække af højtidsdage: Advent og jul, St.Stefan og Helligtrekonger, Faste og påske. Bøn, himmelfart og pinse, Trinitastis og de døde, som vi mindes Allehelgen.
Hver periode i kirkeåret har sin særlige farve. I nogle kirker kan man se søndagens farve på den messehagel, præsten ifører sig ved dåb og altergang.
Der er almindelig uger – mange ”grønne søndage” og der er de særlige festdage, hvor præsten finder den hvide eller den violette messehagel frem.
Vores liv forløber som en fremadskridende fortælling. Menneskets historie rummer fortid, nutid og fremtid.
Samtidig med historiens gang oplever vi kirkeårets rytmiske kredsløb, som giver os mulighed for at trænge stadig dybere ind i Guds mysterier. Mysterierne hænger sammen: Hver eneste jul, når vi glæder os over barnet i krybben, husker vi også korsets smerte. ”Gudfader i himlen lad det ske, lad julesorgen slukkes”, synger vi juleaften i kirken. Kirkeåret er en helhed, hver eneste søndag spejler hele det kristne budskab – og det spejler også vores liv med dets glæder og sorger. Charlotte Flensborg |