Læs, hvad dr. phil. Vilhelm Lorenzen skriver om Stege kirke:
”… Mest interessant er det treskibede østparti, der i begyndelsen af det 15.år. tilbyggedes den ældre Stege kirke, idet det i sin opbygning er formet som en kirkehal. Med de stærke, slanke piller, der som her gør rummet luftigt og vidt, byder denne kirketype på den ubetinget bedste løsning af problemet: det demokratiske kirkerum”.
(Citatet er fra Nordisk kultur, bind XXIII)
Hvordan kan det gå til, at Stege kirkes kirkehal, dvs. rummet mellem prædikestol og op til alteret, er blevet hvad man kan kalde ”et demokratisk kirkerum”?
Vi skal langt tilbage i Danmarkshistorien, helt tilbage til dronning Margrethe I. (1353-1412) for at finde et muligt svar på dette spørgsmål. Vi ved, at hun var kyttet til Birgitta af Vadstena og hendes familie. Mens Margrethes mand, den norske kong Haakon, var optaget af at føre krig, opholdt hun sig i Sverige hos Birgittas datter, Märta. Her modtog hun en streng, kristen opdragelse.
Birgitta levede fra 1303-1373. Hun grundlagde en nonneorden omkring 1370. Og Birgitta blandede sig ivrigt i både svensk og international politik. Hun havde visioner om, at udbrede ideen om menneskets ædelmodighed og ideen om folkenes forening i stedet for magthavernes retfærdighed, der ofte var fremtvunget ved hjælp af våben.
Dronning Margrethe var tilhænger af de principper, som birgittinerne stod for, og hun arbejdede for, at ordenen også oprettede klostre i Danmark. Hun ønskede, at Birgittas ideer skulle forene landene i Kalmar-unionen, der blev udarbejdet i 1397.
Hun arbejde for, at Birgitta skulle være den åndelige bærer af det nordisk folks fællesskab.
Hendes efterfølger, Erik af Pommern, stiftede i 1416 det første birgittinerkloster i Danmark, nemlig i Maribo. Lidt senere fulgte Mariager kloster. Fra samme tid stammer den ”demokratiske” kirkehal i Stege. Vi ved, at omkring år 1430 var grev Vitslav lensmand på Møn. Vi ved også, at han stod kong Erik særlig nær. Derfor ligger det lige for at antage, at kongens bygmestre kom til Stege, da byggeriet i Maribo stod færdigt.
Ved byggeriet i Stege blev kirkehallen føjet til den da omkring 200 år gamle, romanske kirke (som stadig udgør midterste kirkeskib, dvs. midten af rummet fra tårnet og op til prædikestolen).
Grunden til, at man beskriver kirkehallen som demokratisk er, at den opføres uden højalter og uden et særligt højkor for præsteskabet. På denne måde tilstræber kirkebygningens arkitektur at give rum for et folkeligt fælleskab. Kirkehallen i Stege er således blevet et minde om Birgitta af Vadstenas tanker, Margrethe I og den nordiske union!