Det tror jeg på
 Stafetten med spørgsmålet om tro, er denne gang rakt videre til to af de kommende konfirmander: Simone Nøhr Bille og Tobias Sørensen, begge fra Stege.
Hvad fik jer til at gå til konfirmandforberedelse, der jo er frivillig?
Tobias: Fordi jeg gerne vil konfirmeres, og fordi jeg tror på Gud.
Simone: Det samme her. Siden jeg gik i 2. klasse har jeg set hen til min konfirmation. Jeg har aldrig været i tvivl. Konfirmationen er for mig en af livets store fester. Jeg har altid været rimelig kristen, i hvert fald i forhold til mine kammerater.
Hvad siger de af jeres kammerater, der ikke skal konfirmeres, til jer?
Simone: De siger ikke noget. De har respekt for, at der er andre, der tror på noget andet, end de gør. Nogle bliver konfirmeret på grund af festen og gaverne, men de fleste af konfirmanderne gør det, fordi de tror på kristendommen. Dem, der gør det for festen og gaverne, bliver måske ikke direkte rakket ned, men de andre konfirmander fortæller dem, at man ikke kan stå i kirken og sige ja til noget, man ikke tror på bare for at få fest og gaver.
Har jeres opfattelse af kristendommen ændret sig i løbet af konfirmandforberedelsen?
Tobias: Min opfattelse har ikke ændret sig. Jeg har altid troet på Gud. Måske ikke på hele Bibelen, men i hvert fald på Det Nye Testamente. Forberedelsen har betydet, at vi har hørt historier fra Bibelen og lært nogle salmer. Man er mere sikker på, hvad kristendommen går ud på.
Hvad betyder troen for jer i det daglige?
Simone: Hvis for eksempel nogen er syge, betyder det noget at kunne bede en bøn for dem.
Tobias: Hvis jeg skal ud og spille en vigtig kamp eller skal præstere et eller andet kigger jeg lige opad og slår korsets tegn. Jeg føler, det hjælper mig.
Simone: Jeg har det på samme måde. hvis jeg skal lave et større projekt, så sender jeg en lille bøn op.
Hvordan har I det med at gå i kirke?
Simone: Det kan godt være lidt surt at skulle tidligt op om søndagen, men når jeg først sidder i kirken, føles det rart. Man får noget at tænke over.
Tobias: LIge sådan her. Nogle af gudstjenesterne finder jeg lidt langtrukne. Jeg kan godt lide, når der er lidt gang i den. Taize-gudstjenesterne kan jeg godt lide. Det er rart selv at medvirke. Det bliver mere vedkommende.
Har I lært salmer, som I ikke kendte fra skolen?
Begge som med én mund: Vi har slet ikke sunget salmer i skolen. Simone tilføjer, at hendes yndlingssalme er "Tak Gud...", som de har lært ved konfirmationsforberedelsen.
Både Simone og Tobias fortæller, at de glæder sig meget til at blive konfirmeret og at de ser frem til festen med familie og venner, men føler, at det er det, der sker i kirken, der er det egentlige. De er dog enige om, at det at være midtpunkt for en dag ikke er det værste, man kan opleve.
BL Det er meget enkelt
|