Minikonfirmand
Invitation - minikonfirmander - efterår 2026 - Stege Skole
Gå direkte til tilmeldingsformular
Kære forældre til elever i 3. klasse på Stege Skole
I efteråret er jeres børn inviteret til at deltage i et minikonfirmand-forløb hos Stege Kirke - undervisningen foregår primært i sognegården ved siden af kirken.
Vi skal hygge, være kreative, høre bibelhistorier, synge, lege og på skattejagt i kirken - og der vil også være lidt godt til ganen.
I tiden op til Halloween/Allehelgen laver vi lanterner og græskar og besøger kirkegården.
Og så skal vi op i det gamle kirketårn, se kirkeklokkerne og den flotte udsigt.
Som afslutning går vi Luciaoptog ved Familiegudstjeneste i kirken søndag den 13. december kl. 14.00. Bagefter spiser vi æbleskiver og ønsker hinanden god jul. Brev følger når vi nærmer os, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Forløbet starter tirsdag den 20. oktober og strækker sig over de følgende 8 tirsdage med afslutning søndag den 13. december.
Børnene bliver hentet efter skoletid kl. 13.30 og undervisningen slutter kl. 15.15, hvor børnene enten kan hentes eller bliver fulgt tilbage til skolen.
Hvad er minikonfirmand:
Minikonfirmand er et tilbud til alle børn fra 3. eller 4. klassetrin, og ligesom med konfirmandundervisning udbyder kirker og sogne også minikonfirmand-undervisning. Ideen er på en legende og kreativ måde at give børnene en chance for at lære deres kirke og kultur at kende, og derigennem lære dem også at kunne tænke ud over sig selv, samt ruste dem til senere at kunne tage stilling til deres egen tro og retning.
I uge 39 kommer underviser Ann Elisha Westergaard (Kirke- og Kultur medarbejder) på besøg i klassen og fortæller om det at være minikonfirmand og forløbet hos Stege Kirke.
TILMELDING:
- Tilmelding foregår digitalt via denne formular.
- Tilmelding senest tirsdag den 6. oktober.
- Der skal tilmeldes mindst 8 børn, for at vi gennemfører forløbet.
Med venlig hilsen,
Stege Kirke og underviser Ann Elisha Westergaard
PS: Hvis I har spørgsmål, så ring gerne til Ann Elisha på 21174211