Dåb
Når et barn skal døbes, aftales dato ved at rette henvendelse til kirkekontoret. Når datoen er aftalt, udfylder forældrene formularen nederst på siden til kirkekontoret.
Her angiver forældrene, hvad barnet hedder eller skal hedde samt kontaktinformation. Desuden skal de oplyse navne og adresser på de 2-5 pårørende eller venner, som skal være barnets faddere. Faddere skal være døbt og skal være nået konfirmationsalderen (ca. 14 år).
Op til dåben aftales et tidspunkt for dåbssamtale med præsten. Dette får man nærmere besked om, efter man har indsendt den udfyldte formular. Ved dåbssamtalen fortæller præsten mere om dåben, dens betydning og alt det praktiske.
Dåb i Stege Kirke forudsætter, at familien bor i sognet eller på anden måde har tilknytning til sognet og kirken.
I Stege Kirke finder dåb sted ved højmessen om søndagen kl. 10.30.
Lørdagsdåb: Der er mulighed for lørdagsdåb den anden lørdag hver måned.
Der kan døbes op til 3 børn under samme dåbshandling.
Kirkekontoret kan kontaktes ved spørgsmål om dåb på tlf. 55 81 43 35 - 1
Udfyld formularen nedenfor - sendes til kirkekontoret: